Sidst ændret: 13/05-25
Som en del af Fyncup sejler X-332 også om deres Distance mesterskab.
Det forgår efter følgende regler:
Man skal være medlem af X-332 klubben for at kunne vinde nogle af nedenstående præmier.
Hver delstrækning tæller som en sejlads med normal pointgivning (førsteplads 1 point, 2. plads 2 point, 3. plads 3 point etc.)
Delstrækningerne defineres udfra meldepunkterne:
1: Start - Gl Lillebæltsbroen
2: Gl. Lillebæltsbroen - Helnæs
3: Helnæs - Svendborg (Runde marina)
4: Svendborg (Runde marina) - Storbæltsbroen
5: Storebælts broen - Fyns Hoved
6: Fynshoved - Mål
Eventuelt omvendt rækkefølge.
Yderligere tæller overalt resultatet med i det totale regne stykke som en selvstændig sejlads. Denne sejlads tæller dobbelt (førsteplads 2 point, 2. plads 4 point, 3. plads 6 point etc.).
Dårligste sejlads trækkes fra. Dog kan overalt resultatet ikke trække fra.
Det giver mulighed for at ændre placeringerne fuldstændigt for dem der måtte komme dårligt fra start......
Vinderen får mesterskabspokalen. Der vil være præmier til første 3 både.
Bromestre
Der bliver også sejlet om at være første X-332 til at passere hver af de 4 broer. Man kan dog kun vinde 1 præmie - hvis samme båd også kommer først til næste bro, så går præmien til anden båd (eller til tredje båd)